Krigshistorisk Festival er tilbage
Kom og vær med, når Krigshistorisk Festival vender tilbage i weekenden 13-14. juni 2026.
Krigshistorisk Festival er to helt forrygende dage med flere hundrede historiske aktører på Danmarks største og flotteste tidslinje på Vestvolden i Rødovre.
Vi har flere spændende nyheder til jer i år - og der bliver som altid opvisninger, oplevelser, aktiviteter og masser at kigge på for hele familien.
I år har vi også sat en række spændende indslag ude i nogle af lejrene på tidslinjen ind i programmet.
Se det detaljerede program her:
Krigshistorisk Festival 2026 arrangeres af Oplevelsescenter Vestvolden i samarbejde med en række af de bedste levende historie-formidlingsgrupper i Danmark. Se listen over alle de deltagende grupper her, og følg med i præsentationen af dem alle sammen i facebook-begivenheden her
Som noget nyt har vi i år indført entré-betaling. Den er ret lav – det koster kun 65 kr for voksne og 40 kr for børn (+gebyr) for et armbånd, der gælder både lørdag og søndag. Med jeres armbånd kan I både se de spektakulære opvisninger og komme helt tæt på historien inde i aktørernes flotte lejre.
Vi glæder til at præsentere det hele for jer i weekenden 13-14. juni 2026.